HVAD ER SKYD PÅ NATUREN?
Kender du den følelse, når du rammer det helt perfekte skud? Det ene billede, der indfanger essensen af et øjeblik? Glæden, når det lykkes at fastholde en stemning og give andre en fornemmelse af det, du selv oplevede, lige dér bag kameraet? Særligt i naturen kan den følelse være helt magisk. Når lys, komposition og fortælling går op i en højere enhed – måske særligt fordi man ved, at man aldrig helt kan styre, hvad der sker foran linsen. Måske er det netop derfor, at et stærkt naturfoto kan ramme os så dybt.
I Skyd på Naturen hylder vi det gode skud. Det billede, der bringer naturen helt tæt på, og som kan få hårene til at rejse sig. Har du taget sådan et foto? Så er du landet det helt rigtige sted.
Upload dit bedste naturfoto her – og måske bliver netop dit billede udvalgt til særudstillingen Skyd på Naturen på Fjord&Bælt og NATURAMA.
Skyd på naturen er en foto-konkurrence, der hylder den danske natur. Det er de to fynske attraktioner formidlings- og forskningscentret Fjord&Bælt i Kerteminde og det naturhistoriske museum NATURAMA i Svendborg, som står bag konkurrencen.
De indsendte billeder doneres til Fjord&Bælt og Naturama og et udvalg vil blive udstillet på de to attraktioner enten det ene eller begge steder.
Klik nedenfor og upload dit billede.
Konkurrencen er afsluttet
Vi gentager fotokonkurrencen i 2027.
Informationer om næste års konkurrence vil være at finde her på siden senere på året.
2025 uploads





FLERE DETALJER
Fotokonkurrencen:
‘
Alle billeder skal være fra den danske natur. Billeder fra zoologiske haver tæller ikke med i konkurrencen.
Konkurrencen løber indtil d. 1. december 2026.
Vinderne i de tre kategorier vil blive præsenteret i udstillingen på Fjord&Bælt og NATURAMA i 2027. Vinderne får direkte besked.
JURY
Jeppe Kaczmarek
Leder af operationen og udstillingsansvarlig
Jeppe Kaczmarek er uddannet biolog ved Aarhus Universitet og udstillingsansvarlig på Fjord&Bælt og Naturama. Jeppe er passioneret amatør naturfotograf og nyder at kombinere sin faglighed som biolog med fotografiets nørderi. I konkurrencen har Jeppe naturligt et særligt fokus på den “biologiske historie” billedet kan fortælle, samt de mere fototekniske aspekter.
Hans Meltofte
Ornitolog, Dr. scient. og seniorrådgiver emeritus
Hans Meltofte er Ornitolog, Dr. scient. og seniorrådgiver emeritus på AU.
Redaktør på Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift, hvor han arbejder indgående med billeder af natur og især fugle. Formand for naturpolitisk udvalg, naturnørd og medlem af diverse naturrelaterede bestyrelser, herunder WWF og Friluftsrådet.
Mette Thaysen
Grafiker Naturama og Fjord&Bælt
Mette Thaysen er uddannet grafisk designer og arbejder dagligt med visuel markedsføring på Naturama og Fjord&Bælt. Mette er også selv aktiv amatørfotograf og har en særlig forkærlighed for billeder med blikfang og kontraster der mødes. Hun er ligeledes optaget af billeder der fortæller historier og som rører andre mennesker følelser.
