HVAD ER SKYD PÅ NATUREN?

Skyd På Naturen er en foto-konkurrence, der afholdes af Naturama og Fjord&Bælt

Vi vil i fællesskab hylde vores smukke danske natur gennem flotte, inspirerende og betydningsfulde billeder, som fortæller de historier, som I oplever derude. Her kan DU være naturens stemme!

Alle billeder af den danske natur er velkomne. For naturen findes i byen på landet, på/i havet, med eller uden dyr og mennesker. Det vigtigste er hvad du ”hører naturen sige” derude.

Måske har du allerede et billede. Måske tager du et nyt i dag eller i morgen. Billeder behøver nemlig ikke at være taget i forbindelse med konkurrencen. Og du er velkommen til at uploade mere end et billede.

Vi stiller gavekort på hhv. 1.000, 2.000 og 5.000 kr. på højkant til de 3 bedste billeder udvalgt af vores jury. Vinderne får direkte besked. 

Du kan uploade dine billeder til og med d. 1. november 2024

Et udvalg af indsendte billeder vises i udstillingerne på Fjord&Bælt og på Naturama.

De indsendte billeder doneres til Fjord&Bælt og Naturama og vises efterfølgende i udstillingerne begge steder.

Klik nedenfor og upload dit billede nu!

2022 uploads

Previous slide
Next slide

FLERE DETALJER

fotokonkurrencen

Billederne skal, som udgangspunkt, være skabt af fotografen, der har fotooptagelse som hobby – ikke professionelle fotografer.

Alle billeder skal være fra den danske natur. Billeder fra zoologiske haver tæller ikke med i konkurrencen.

Konkurrencen løber indtil d. 1. november 2024.

Vinderne af SkydPåNaturen fotokonkurrence  afsløres den 23. november 2024.

Den gode Historie 

Naturen giver fantastiske oplevelser der er værd at dele. Derfor har vi også en konkurrence der hylder den gode historie knyttet til dit billede.

Her søger vi et lille skriv på ca. 200 ord der beskriver din naturfortælling til dit billede. Historien og billedet skal hænge sammen, hvor det er historien i sammenhæng med billedet der er interessant.

JURY

Jeppe Kaczmarek

Leder af operationen og udstillingsansvarlig

Jeppe Kaczmarek er uddannet biolog ved Aarhus Universitet og udstillingsansvarlig på Fjord&Bælt og Naturama. Jeppe er passioneret amatør naturfotograf og nyder at kombinere sin faglighed som biolog med fotografiets nørderi. I konkurrencen har Jeppe naturligt et særligt fokus på den “biologiske historie” billedet kan fortælle, samt de mere fototekniske aspekter.

Michael Andersen

Adm. direktør Naturama og Fjord&Bælt

Michael Andersen er Adm. Dir, på Fjord&Bælt samt Naturama, uddannet fra INSEAD og Harvard Business School. Michael er optaget af samspillet mellem mennesket og naturen. Han brænder for at gøre mennesket nysgerrig på de historier som naturen fortæller. Michael var i mange år aktiv amatør fotograf, og har haft street- og naturfotografiet som stor interesse. Tiden som amatørfotograf har bragt Michael på fotooplevelser i USA, Canada, Sydamerika, Europa, Mellemøsten og Asien. Michael er mere optaget af et billedes naturlige historie end fototekniske finesser. 

Mette Thaysen

Grafiker Naturama og Fjord&Bælt

Mette Thaysen er uddannet grafisk designer og arbejder dagligt med visuel markedsføring på Naturama og Fjord&Bælt. Mette er også selv aktiv amatørfotograf og har en særlig forkærlighed for billeder med blikfang og kontraster der mødes. Hun er ligeledes optaget af billeder der fortæller historier og som rører andre mennesker følelser.